Åben:
Man - Fre 10.00 - 17.30
Lør - 10.00 - 13.00
 66 10 22 11
 Info@loebexperten.dk

Løbestilsanalyse

Hvorfor en løbestilsanalyse?

Løb er en motionsform hvor du gentager samme bevægelse mange gange under en løbetur.
Løbestils analysens formål er at hjælpe dig med at afdække problemstillinger, såsom skader forårsaget af overbelastning på bevægeapparatet. Den kan også være med til at forebygge skader. Selv den mindste optimering kan give en bedre oplevelse ved løb.
Ingen er ens. Løbestil er forskellig.
Biomekanik, distance, skader, underlag, styrke, osv.

 

Hvad koster en løbestilsanalyse ?

En løbestilsanalyse koster 300 kroner at få lavet. – Men den er gratis hvis man køber sko.

 

Hvor lang tid tager en løbestilsanalyse ?

En løbestilsanalyse tager typisk 15 – 20 min, men kan sagtens tage længere tid, alt efter hvad vi skal igennem.

 

Hvordan foregår en løbestilsanalyse ?

En løbestilsanalyse foregår her hos os i Løbexperten på en løbebane. Vi filmer dine ben og fødder med vores High Speed kamera så du og vi kan se hvordan du løber. Her kan vi sammenligne de forskellige billeder og nørde med vinkler og modeller.

 

Hvorfor tester i på løbebane og ikke på et løbebånd ?

I gamle dage lavede vi også løbestilsanalyser på løbebånd. Vi fandt bare hurtigt ud af at de fleste løbere kommer op på forfoden når de var på løbebånd og at man derfor ikke kunne regne med analysen. Mange er ubevidst bange for at falde af løbebåndet når de løber og ens naturlige løbestil er derfor ikke at finde på et løbebånd.  Derfor har vi valgt at lave en løbebane, så vores kunder ikke kommer hjem med de forkerte sko. 


Hvor lang er jeres løbebane ?

Vores løbebane er 18 meter lang og har 2 baner.

 

Skal jeg have en løbestilsanalyse hver gang jeg skal have nye sko ?

Ens løbestil kan ændre sig med tiden og derfor er det vigtigt at man får tjekket sin løbestil hver gang at man køber nye sko. Det er derfor de færreste der køber sko uden at de har fået en lavet en løbestilsanalyse.

 

Skal jeg have mine egne sko med ?

Det er en rigtig god idé at have dine gamle sko med. Her kan vi se om de har passet til din løbestil og vi kan bruge dem som retningslinje for dine nye sko. I de gamle sko kan man  bla. se slitage mønster og vi kan snakke udfordringer.

 

Hvilke løbestil ser i oftes ?

Den mest normale løbestil er pronation. Der er rigtig mange grader af pronation og det er her at en løbestilsanalyse bliver vigtig. For en løbesko kan sagtens have så meget støtte i, at den ender med at skubbe dig udad i stedet.

 

Kan jeg ændre min løbestil ?

Ja, det kan du sagtens. Med de rigtige sko og den rette træning samt tankegang kan dette sagtens lade sig gøre. Du skal være opmærksom på at det kan tage tid.


Kan jeg få skader af mine løbesko ?

Ja, det kan du. Det ser vi desværre meget ofte. Lige så forskellige mennesker er, lige så meget forskel er der på løbesko.

 

Skal jeg have løbetøj på når jeg får lavet en løbestilsanalyse ?

Det behøver du ikke, men det må du selvfølgelig gerne 🙂

 

Hvad med størrelsen på mine sko?

Ens løbesko skal ca. være 5mm. for store, set ud fra den længste tå. Der skal være plads til at ens tæer kan hæve, og det gør de når de for varmen.

 

Eksempel på en Løbestilsanalyse:

Kig på nedenstående billede. Vi gør altid det at vi starte i vores neutrale test sko, det vil sige en sko uden støtte. Vi kan hermed se at kunden falder indad på foden (Sorte sko) Vi tester dernæst hendes egen sko da der i dette tilfælde var tale om skadesproblemer. Det var ret tydeligt at hendes egen sko ikke gav den fornødne støtte (En gammel slidt pronationssko, derfor ikke mere støtte tilbage) Der på basis af dette anbefales en ny (Se sidste sko).

lobestils-analyse_1

 

20130124_171336

Er skaden sket?

Ved en ulykke er det absolut første man gør at standse ulykken.
Er problemet skoen?
Løbestilsanalysen kan afdække om den er en del af problemet.

se evt. her: Skader